Tag til udlandet i sabbatåret

Tag til udlandet i sabbatåret

01/03/2021 Slået fra Af 8kant

Leder du efter en måde at gøre dit sabbatår uforglemmeligt, men samtidig lærende? At finde et arbejde i udlandet er den perfekte løsning på dette behov. Med et ophold med Trymedics får du muligheden for at leve i og opleve et helt fremmed land samtidig med at du øger din viden gennem observationspraktik. Her kan du læse lidt mere om nogle af de overvejelser, du med fordel kan gøre dig på forhånd.  

Spændende opgaver i skønne omgivelser 

Den helt store ulempe ved at rejse rundt i sabbatåret er, at det hurtigt kan blive utroligt dyrt. Medmindre du har arbejdet ved siden af din ungdomsuddannelse og lagt titusindvis af kroner til side, bliver du først nødt til at bruge en masse tid på at tjene pengene op. 

Men så ender du altså hurtigt med at stå og lave noget kedeligt et kedeligt sted i verden, nemlig der, hvor du allerede bor. Derfor er arbejde i udlandet et helt oplagt alternativ. Sådan kommer du hurtigere afsted, samtidig med at du får mulighed for at opleve en fremmed kultur og leve ude i den store verden. 

Der er endda mange spændende jobs at finde. For eksempel kan du komme i hospitalspraktik med trymedics.dk. Her får du gennem en observationspraktik store oplevelser og erfaring, hvis du overvejer at gå en medicinsk karrierevej.  

Denne erfaring du får gennem et ophold ved TryMedics kan gøre dig mere sikker på dit studievalg. Dertil er det et kæmpe plus at sætte på sit CV, hvis du søger kvote 2.

Ligeledes findes der masser af andre tilbud, som er specialiserede i forhold til forskellige emner. Hvis du ved, hvad du vil lave i fremtiden, er det oplagt at finde et job i udlandet, der kan hjælpe med at forberede dig på dine ambitioner. 

Det letteste hårde arbejde 

Selv hvis du går efter et af de mindre kvalificerende jobs, altså jobs hvor selve arbejdserfaringen ikke er relevant for dig, får du en masse ud af det. For mange er drømmen at komme til for eksempel Australien eller New Zealand. Og i disse lande er det ofte hårdt arbejde med landbrug, frugtplukning og lignende, der er i sigte. 

Disse jobs er hårde og utaknemmelige. Alligevel vælger rejsende unge år efter år at tage dem, fordi de nemlig er det letteste hårde arbejde i verden. 

Det kan man sige, fordi du kommer til at arbejde i et spændende fremmed land, være ude på egen hånd og leve under nogle helt andre vilkår, end du er vant til. Og det gode ved det er, at du altid bare kan rejse videre, hvis du får nok.  

Det er en god idé, hvis du bevæger dig ud på sådan en rejse, at du har en opsparing gemt, hvor der i hvert fald altid er nok penge til at købe en flybillet hjem, hvis det skulle blive nødvendigt. For selvom du tjener penge, imens du rejser rundt, er det også let at blive fristet til at bruge disse penge hurtigt igen. Og når nu du er ude og arbejde i udlandet, er det da også oplagt at bruge pengene på det, der ligger lige for: rejsen og de uforglemmelige oplevelser.