Gin er in – Sådan bliver du entusiast

Gin er in – Sådan bliver du entusiast

15/10/2020 Slået fra Af 8kant
jyskvin.dk

Salget af spiritus er stigende, og særligt eftertragtet er den klassiske gin. Den populære alkohol kan drikkes rent, men bruges oftest i forskellige drinks. Det er ikke utænkeligt, at det netop er populariteten, der er skyld i, at der er så mange, som springer ud som ginentusiaster. Hvis du er en af disse danskere, der har fundet glæde og interesse i gin, så læs mere herunder, og bliv en ægte gin entusiast.

Få overblik over det store marked

Gin er blevet så populært, at der i dag fremstilles variationer i massevis. For at være en rigtig entusiast, så er det klart en fordel, at du har kendskab til forskellige gin og deres egenskaber. Der findes blandt andet den klassiske London Dry gin og destilleret gin. London Dry Gin består af naturlige ingredienser, og der er altså ikke tilføjet smag eller farve. I destilleret gins tilfælde kan der derimod godt tilføjes smag efter destilleringen.

Disse ovennævnte versioner er nok de mest alment kendte, men der findes også variationer, der har forskellige smage. Det kan være en frugtig smag såsom en lækker hindbær version, men der eksisterer også nogle lidt alternative smage. Har du måske lyst til en gin med smag af tyggegummi eller popcorn? Det er i hvert fald muligt, og det findes ude på markedet, som konstant er i udvikling.

Inviter dine venner til ginsmagning

Uanset hvilken gin du er til, så køb gin og andet spiritus hos JyskVin, og lav en hyggelig aften ud af det. Du kan eksempelvis invitere venner til en klassisk ginsmagning. Der er garanti for god stemning, og det er altid interessant som entusiast at høre andres meninger om de forskellige ginner.

Det kan desuden bringe dig og dine venner tættere sammen. Særligt hvis det er længe siden, at I har haft en aftale, så er ginsmagning en dejlig og god undskyldning for at mødes. Derudover så er det altid rart at føle, at man har styr på de nyeste nyheder inden for gin, og at vennerne bliver imponeret over, at man har styr på diverse fakta. Herunder kan du desuden få inspiration til, hvad du skal servere.

jyskvin.dk

De mest populære drinks med gin, som du skal kende

Der findes mange drinks, hvor man kan benytte gin. De følgende drinks er blandt de mest populære, og du kan byde dine gæster på disse drinks til din ginsmagning eller selv udvide din drinks horisont.

  • Gin og Tonic (G&T) – et klassisk valg
  • Gin hass – En god drink med lemon og mango
  • Dry Martini – ægte James Bond stil
  • Tom Collins – Den alsidige cocktail
  • Negroni – Til dem der er til det bitre
  • French 75 – gin og champagne

Gå den ekstra mil – Blær dig med historien om gins oprindelse

En professor ved Leyden Universitet i Holland kaldet Dr. Silvius siges at være ginnens fader. Han blev bekendt med, at enebær var godt for folk med nyrer problemer, og derfor lavede han i 1650 et udtræk af enebær og alkohol. Han kaldte dette for Jenever, da det hollandske navn for enebær er jeneverbes.

Efter englænderne drog i kamp med hollænderne, opdagede de, at hollænderne tydeligvis var påvirket af noget, som nærmest gjorde dem modigere. Derfor tog englænderne jenever med hjem til England og kaldte det genever, hvilket med tiden blev forkortet til gin.