Fiskegrej til havneturen – Hvad skal du vælge?

Fiskegrej til havneturen – Hvad skal du vælge?

02/10/2020 Slået fra Af 8kant

Fiskeri i de danske havne bliver en mere og mere populær fritidsbeskæftigelse. Det er ikke kun de ældre generationer, der fisker i havnen. Det bliver mere og mere almindeligt, at se unge mennesker deles om de gode oplevelser, som følger med en fisketur. En af årsagerne til den stigende interesse for fiskeriet i havnene skyldes, at det er nemt og hurtigt at komme afsted, og så er der god mulighed for at fange sin egen aftensmad. Her kommer en hurtig guide til dig der vil prøve en fisketur i havnen.

Den rigtige fiskestang og hjul

Der er mange forskellige arter, der svømmer rundt i de danske havne. De mest normale i f.eks. Københavns havn er: torsk, makrel og fladfisk. Til at fange disse arter, der kræves ikke det helt vilde fiskegrej. En god allround stang på omkring 9 fod, der kan kaste med endegrej op til ca. 40g. er perfekt.

Dertil vil et fastspolehjul i str. 3000-4000 være passende. Linen behøver heller ikke være voldsomt kraftig, da det sjældent er kæmpe fisk, der svømmer rundt i havnene. En fletline på 0,15-0,20 mm er velegnet.

Der findes mange forskellige stænger på markedet, og man kan selv ”samle” sit eget sæt med et bestemt hjul, en bestemt stang og en bestemt line. Mange fiskegrejsbutikker har dog samlet fiske-sæt, til forskellige typer af fiskeri. Hos www.topgrej.dk har de f.eks. flere sæt der er perfekte til fiskeriet i de danske havne.

mand der fisker

Endegrejet

Alt afhængigt af hvilken art man fisker efter i havnen, så findes der forskelligt typer af endegrej. Fladfisk (og torsk) fanges bedst på et bundforfang. Her sættes noget madding på krogende, der derefter kastes ud. Herefter venter man på, at stangspidsen indikerer bid. Det er typisk små ryk der afslører, hvis der er bid.

Hvis ikke man er tilhænger af den passive fiskemetode, så kan man fiske med blink eller jigs (små gummidyr der ligner fisk). Her er aktivitetsniveauet højere, da man hele tiden kaster ud og hiver ind. Det er forskelligt fra person til person, hvad man syntes er sjovest, og begge metoder kan fange fisk.

Vægten på de forskellige slags endegrej, er normalt ikke tungere end 40 gram, da det er rigeligt til at komme langt nok ud og langt nok ned i vandet. Det kan dog godt være en god ide at have lidt forskelligt endegrej med, da der desværre ikke findes ét blink eller én jig, der altid virker.

Hold varmen

Noget af det vigtigste fiskegrej, er faktisk ikke selve fiskestangen. Det er derimod beklædningen, som man har på, når man fisker. Eftersom efteråret og vinteren betyder, at dagene bliver kortere og vejret bliver mere omskifteligt, så er beklædning, især i denne tid, vigtigt at tænke over.

Lige meget, hvor erfaren lystfisker man er, så er der ikke noget som kulde, der kan ødelægge en fisketur. Svaret er heldigvis ret simpelt – svedtransporterende undertøj, et varmt mellemlag i uld/fleece og et vand- og vindtæt yderlag er den ”rigtige” løsning. På den måde kan man fokusere på selve fiskeriet, frem for at ”kæmpe” sig igennem turen.